I den kommende weekend afholder Socialdemokratiet kongres i Aalborg, mens blandt andet Radikale Venstre holder landsmøde i Nyborg. Globalt Fokus og 92-gruppen udgiver på den baggrund et politisk indspark til weekendens politiske debatter.

 

Sammen med vores mange medlemsorganisationer ser vi meget gerne, at den socialdemokratiske regering i samarbejde med dens støttepartier udarbejder en ny dansk handlingsplan for verdensmålenes opnåelse. Ved hjælp af et fælles rammeværk, vil det for regeringen være muligt at vise vejen for, hvordan Danmark skal gennemføre en bæredygtig udvikling herhjemme og ligeledes bidrage til den bæredygtige udvikling i verden. I det politiske indspark kommer vi med 11 helt konkrete anbefalinger til, hvad en sådan handlingsplan bør indeholde.

 

Vi håber, at regeringen ser positivt på ideen om en ny handlingsplan, og vi ser frem til at samarbejde med regeringen og dens støttepartier for en ambitiøs dansk bæredygtig udvikling.

 

Læs det politiske indspark her.

0
0
0
s2smodern
powered by social2s