Idéer til politisk handling for verdensmålene. En snak med Amnesty International

Som startskud til at gøre bæredygtig udvikling til et centralt tema frem mod det nært forestående folketingsvalg, udgav Globalt Fokus i februar et idekatalog. Heri gav danske NGO’er, med afsæt i de 17 verdensmål, konkrete ideer til politisk handling, der skal sikre denne bæredygtige udvikling - både herhjemme og ude i verden. Globalt Fokus bringer i de kommende uger en interviewserie med nogle af forfatterne bag ideerne. Denne uges interview er med Sanne Borges fra Amnesty International Danmark og er det fjerde i rækken.

Af Jonas Kragelund Andersen

Danske virksomheder bør være væsentlige bidragsydere til Danmarks indsats for at fremme bæredygtig udvikling til gavn for både mennesker og miljø. Verdensmål 8 sigter efter anstændige jobs og økonomisk vækst, mens mål nummer 12 omhandler ansvarligt forbrug og produktion. I Globalt Fokus’ idekatalog til politisk handling kommer Amnesty International Danmark med konkrete anbefalinger til hvordan vi sikrer, at danske virksomheder bidrager til at levere på disse mål. Sanne Borges, Seniorrådgiver hos Amnesty, fortæller: ”Vi mener en kommende regering bør sikre, at danske virksomheder gør mere for at udvise ansvarlig virksomhedsadfærd i forbindelse med deres globale aktiviteter. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at det bliver gjort lovpligtigt for virksomheder at udøve nødvendig omhu på menneskerettighedsområdet, inklusive arbejdstager- og miljøområdet, og at der samtidigt indføres effektive juridiske retsmidler for eventuelle menneskerettighedskrænkelser, som måtte involvere virksomheder".

Nødvendig omhu til gavn for mennesker og miljø

Virksomheders kommercielle aktiviteter kan potentielt have negative konsekvenser for både mennesker, samfund, miljø og klima. Skal vi disse problematikker til livs, er indførelsen af lovpligtig due diligence et vigtig skridt fremad. Sanne Borges forklarer: ”Nødvendig omhu, eller due diligence, handler kort fortalt om, at virksomheder skal identificere, forebygge og afhjælpe de negative effekter deres aktiviteter medfører, og samtidig skal virksomhederne være i stand til at redegøre for deres indsats. Dette gælder også i forhold til deres leverandører og andre forretningsrelationer”.

Når virksomhedernes aktiviteter yderligere er transnationale, bliver det tilsvarende sværere for både virksomhederne, myndighederne og offentligheden at gennemskue og monitorere disse potentielt negative afledte effekter. Sanne Borges fortæller videre: ”Selvom vi ser velvilje blandt nogle danske virksomheder til at udøve nødvendig omhu, så går mange aktører stadig alt for overfladisk til værks. Pressen har gennem årene sat en del fokus på problemerne, hvor import af palmeolie og fodersoja til fødevareindustrien sker fra lande, hvor der er store problemer med kummerlige arbejdsforhold, hvor import af tropisk træ til den danske tømmerhandel sker under slavelignende forhold i varekæden og hvor modeindustrien skaber store miljøproblemer – bare for at nævne nogle få eksempler”.

Håndfast lovgivning er vejen frem

Nødvendig omhu er et centralt element i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP) og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, og danske regeringer har igennem de sidste 10 år da også indført initiativer og regler, der skal støtte op om disse internationale standarder på området. Disse tiltag har dog vist sig at være utilstrækkelige. ”Hidtidige initiativer har haft for mange huller i osten. Paragraf 99a i årsregnskabsloven er et godt eksempel herpå, da den foreskriver at virksomheder kun skal beskrive due diligence processer, hvis de rent faktisk har nogen, og leverandører skal man kun forholde sig til hvor man selv finder det relevant”, forklarer Sanne Borges. Hun fortæller videre: ”Selvom paragraf 99a netop er blevet opdateret for at være i overensstemmelse med EU-direktivet på området, så er den stadig ikke tilstrækkelig i forhold til at sikre, at virksomheder udøver nødvendig omhu – primært fordi der i overvejende grad fokuseres på virksomhedens udvikling og resultater, og ikke på de mennesker og det miljø, som virksomhedernes aktiviteter kan påvirke negativt”.   

De svære valg er ikke altid så svære igen

Indførelse af lovpligtig due diligence er et politisk spørgsmål. Der har været og er nogle steder i erhvervslivet stadig bekymring over at indføre lovpligtig due diligence, da bindende mål på menneskerettigheds- og miljøområdet i visse tilfælde kan være i konflikt med virksomhedernes kommercielle interesser. Men hensyntagen til bæredygtighed er ikke nødvendigvis en økonomisk hæmsko for virksomhederne. Sanne Borges forklarer: ”Vi håber alle vil støtte op om vores anbefaling, for vælger Danmark og danske virksomheder at være med til at gå forrest på det her, så vil det skabe en klar konkurrencefordel for danske virksomheder, når det handler om ansvarlig virksomhedsadfærd. Samtidig sikres det også, at danske virksomheder bidrager ordentligt til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling”.

Skal Danmark være med til at skubbe til den internationale dagsorden på området, og dermed sikre en bæredygtig udvikling til gavn for mennesker og miljø, så har vi brug for visionære danske politikere, der tør gå imod strømmen og tage de nødvendige valg - også selvom det koster noget.