Civilsamfundets nuværende og fremtidige rolle

Internationale indsatser og udviklingsbistand står midt i en brydningstid, både i Danmark, i EU og globalt. Store forandringer omkring finansiering og prioriteringer – også ift. folkelig opbakning – kræver nytænkning af Danmarks, og resten af Europas og verdens, globale engagement. Globale kriser, udfordringer og muligheder, som f.eks. klimaforandringer, migration, ulighed, handel, energiteknologi og forskydning af magtforhold, er i tiltagende grad også enten direkte eller indirekte nationale. Samtidig er udenrigstjenesterne over hele Europa blevet beskåret kraftigt de senere år, hvilket svækker den såkaldte »infrastruktur for fred«. Både i EU og Danmark vedtages en ny udviklingspolitisk strategi i efteråret 2016 og globalt ses tydeligere og tydeligere et paradigmeskift i forhold til, hvordan udviklingsbistand forstås, med implikationer for dens udmøntning i fremtiden. Dette har konsekvenser for, hvordan der arbejdes med civilsamfundsorganisationers rolle. Samtidig stiller udviklingen krav til organisationernes evne til at spotte forandringer og tendenser – og agere efter dem. Det handler om organisationers overlevelse, men også om at sikre, at civilsamfundsorganisationer er med som forandringsagenter i udviklingen af ’verden af i morgen’. Dette indbefatter en afklaring af, hvem vi selv er, samt hvem der kan og vil være nye innovative partnere (privatsektor, sociale entreprenører, sociale bevægelser, o.a.).

 

Donorkrav er i stigende grad karakteriseret ved ’New Public Management’ (NPM)-instrumenter og krav om professionalisering, samtidig med at der ses beskæring af offentlig finansiering og øget resultatorientering. Parallelt lanceres innovation, læring samt formulering af ’value added’ som nye krav. Der ses endvidere en forskydning til Syd med fokus på f.eks. fremkomsten af Sydfonde. Disse krav om tilpasning kan potentielt lede til en splittelse i civilsamfundsmiljøet, hvor værdier udfordres og organisationer vælger forskellige tilgange og reaktioner. Nogle organisationer vil vælge en kritisk ’watch-dog’ tilgang, evt. støttet af en stærk frivillighedskultur. Andre organisationer tager NPM-kulturen til sig og udvikler sig til professionelle ’corporate’ organisationer, med træk der ligner de private virksomheder, som nu også i større grad spiller en rolle inden for udviklingsfeltet. For alle organisationer fordrer denne udvikling en balancering mellem tilpasning og kritisk stillingtagen til de nye krav.

 

Civilsamfundets råderum indskrænkes i programlande og herhjemme, og det dokumenteres tiltagende, at civilsamfund verden over får trangere vilkår i disse år. Det kommer til udtryk finansielt, juridisk, omkring inddragelse og i forhold til legitimitet og anerkendelse af civilsamfundets rolle hos befolkningen. Set i lyset af dette, bliver det vigtigt at stå sammen om at ’reclaime’ anerkendelsen af civilsamfundet – og af hvad civilsamfundsaktører kan.

 

Formålet med Globalt Fokus’ arbejde under dette strategiske fokusområde er at samle medlemmer om aktiviteter og indsatser, der kan bidrage til klarhed, nytænkning og gennemslagskraft, i forhold til hvad der skal være civilsamfundets rolle nu og i fremtiden.  Globalt Fokus vil engagere medlemmer til at udgøre en stærk stemme, og til at være en vigtig aktør ift. at fremme den bæredygtige udvikling, som vi ønsker at se globalt. Det handler både om generobring af civilsamfundets trængte ’space’; om indflydelse i forhold til fremtidig udviklingspolitisk strategi; om sikring af rette rammebetingelser; og om at facilitere den nytænkning og omstilling, som ’verden af i morgen’ kalder på. Formålet er ligeledes at støtte civilsamfundsorganisationerne i at blive stærke, forandringsdygtige, kompetente aktører, som er afklarede om egen rolle og kan se og agere på de ’windows of opportunity’, der skabes midt i den brydningstid som både udviklingsbistanden og civilsamfundet står i.

 

Vores mål er, at civilsamfundet spiller en væsentlig rolle i samfundsudviklingen globalt, og er anerkendt som en vigtig og relevant aktør, der inddrages, har befolkningens legitimitet og opbakning, og har de rette rammebetingelser, som støtter deres virke til at udfylde sin rolle til gavn for samfundet. Danske civilsamfundsaktører skal udgøre stærke aktører i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling globalt, og have kapacitet til at løfte og udfylde deres rolle som forandringsagenter.