Politisk interessevaretagelse

Civilsamfundets organisationer har brug for fælles platforme, som kan sikre kontinuerlige relationer og højt fagligt niveau. I en verden med stigende kompleksitet og skiftende politiske, folkelige og administrative forventninger og forskydninger i forhold til civilsamfundets organisationer er det essentielt, at sektoren har dynamiske og effektive platforme til at sikre en respektfuld, åben og effektiv dialog med relevante partnere. Ikke mindst fordrer stigende internationalisering af dynamikker, trends, styringsrationaler og politikker, at sektoren har egnede platforme til at identificere disse, analysere dem og finde egnede navigeringsmønstre for de enkelte organisationer og for sektoren generelt.

 

Formålet med Globalt Fokus arbejde inden for dette fokusområde er at sikre, at det danske civilsamfund har stabile og gode arbejdsbetingelser og er en troværdig, faglig, kritisk og stærk stemme i politiske processer indenfor medlemmernes interessefelter.

 

Globalt Fokus arbejder for at maksimere det danske udviklingsmiljøs indflydelse på danske, europæiske og internationale politiske beslutningstagere og -processer, når vi samarbejder for at nå vores fælles vision. Det gør vi ved:

  • At bidrage til fælles interessevaretagelse ift. Danida og EU, ift. vilkår, rammebetingelser m.v. af betydning for foreningens vision.
  • At give lige adgang for medlemmernes deltagelse og forankre al repræsentation i robuste ansvarlighedsmekanismer, med klare mandater og gennemsigtige informationsstrømme, hvor repræsentanter refererer til medlemmerne
  • At være en paraply for information og fælles kampagner.
  • At opbygge pålidelige netværk og relatione.
  • Kontinuerligt at analysere og vurdere løbende tiltag med relevans for vores medlemmer og udvise ansvarlig og respektfuld kommunikation og handling på disse tiltag.

 

Gennem internationalt samarbejde søger Globalt Fokus at holde sig opdateret og styrke vores faglighed, troværdighed og indflydelse. Her er det centralt, at Globalt Fokus er den danske platform for CONCORD Europe, hvorigennem vi samarbejder med andre europæiske foreninger og netværk, der tilsammen repræsenterer mere end 2.600 NGO’er, støttet af millioner af europæiske borgere. I internationalt regi støtter vi især op om:

  • EU-funding.
  • Nye EU politikområder vedr. bistand, civilsamfund mv.
  • OECD anbefalinger og diskussioner.
  • Samarbejde i internationale netværk, herunder CIVICUS, CONCORD Europe, ICSC, Ressource Alliance, Bond, ICNL. 

 

I dansk sammenhæng støtter vi især op omkring de danske CSO’ers interesser i forhold til:

  • Samarbejdsmodaliteter med Danida.
  • Finanslov og løbende ændringer af denne.
  • Udviklingspolitisk Råd.
  • Menneskerettighedsrådet.
  • Udenrigsudvalget.
  • EU-politik (Parlament, Kommission, Foreign Affairs Council og Europa-udvalg).
  • Folketingets partier.
  • Andre faglige arrangementer såsom folkemøde mv.
  • Udvikling af faglige data til belysning af sektorens udvikling.

 

Har du spørgsmål til eller henvendelser angående Globalt Fokus' arbejde med politisk interessevaretagelse, er du velkommen til at kontakte politisk medarbejder Astrid Alexandersen på aa@globaltfokus.dk.