Debatmøde om nyt globalt mål for uddannelse - Hvordan kan Danmark Bidrage?
Mandag 29 Februar 2016, 15:00 - 17:30

Verdens stater har for nylig vedtaget 17 nye mål for at skabe en bedre verden frem mod år 2030. Et af dem er: At sikre alle en inkluderende kvalitetsuddannelse og mulighed for livslang læring. Uddannelse er essentielt for at sikre, at vi når alle 17 mål – for eksempel udryddelse af fattigdom, bedre sundhed og en mere bæredygtig levevis. De nye mål gælder for alle – både i fattige lande, men også i rige lande som Danmark. En gruppe danske organisationer holder derfor et offentligt debatmøde, hvor alle inviteres med til at diskutere, hvordan Danmark kan bidrage til at opfylde målet om inkluderende kvalitetsuddannelse og livslang læring for alle – både i Danmark og i Syd?

 

Mødet indledes med korte 10 min. oplæg til diskussion fra et panel med følgende deltagere:

  • Repræsentant for Udenrigsministeriet.
  • Jens Dalsgaard, Den danske UNESCO Nationalkommission
  • Helle Gudmandsen, Oxfam/IBIS
  • Jesper Støjer, Danmarks Lærerforening
  • Dennis Sinyolo, Education International

 

Sted: Globalt Fokus, Rysensteensgade 3, København V

Tilmelding: Senest 23. februar til: evaiversen.consult@gmail.com

Praktisk: Oplæg på mødet vil være på både dansk og engelsk, men debatten vil foregå på dansk

Arrangører: Danmarks Lærerforening, Axis, Ghana Venskabsgrupperne, Oxfam/IBIS og Globalt Fokus

 

Mødet er del af et kapacitetsopbygningsforløb for danske organisationer om rammebetingelser for lærere i Syd - støttet via puljemidler fra Globalt Fokus.