Opdatering 6. april 2020:

Kære alle,

 

Som følge af aflysningen af Folkemødet 2020, fredag den 3. april, aflyses hermed også Verdensmålenes Plads 2020. Vi har været rigtig glade for den store interesse og opbakning, der igen i år har været til Verdensmålenes Plads, og vil gerne takke alle, der har bidraget hertil. Vi havde set frem til endnu en folkemødeuge med et fantastisk program i Verdensmålenes tegn, nye ideer til handling fra nye partnerskaber og festlige aftener.

  

Værtsgruppen for Verdensmålenes Plads vil tage bestik af situationen over de kommende måneder, og eventuelle opdateringer vil blive meldt ud via Globalt Fokus’ hjemmeside samt direkte til de involverede parter. For spørgsmål kan Rina Lauritzen Trautner kontaktes på rlt@globaltfokus.dk.

 

De bedste hilsner på vegne af Værtsgruppen for Verdensmålenes Plads

Realdania, Dansk Industri, Verdens Bedste Nyheder, 2030-Netværket, 2030-Panelet og Globalt Fokus.

 

Hvad er Verdensmålenes Plads?

Verdensmålenes Telt havde sin debut på Folkemødet 2018 og blev udvidet til Verdensmålenes Plads på Folkemødet 2019. På Folkemødet 2020 gentager vi successen og åbner op for dette rum til vor tids vigtigste samtale.

 

Værtsgruppen består i 2020 af Dansk Industri, Realdania og Globalt Fokus, og vi er fuld gang med planlægningen af årets udgave af Verdensmålenes Plads.



Hvordan kan jeg blive en del af Verdensmålenes Plads?

Har du en god idé til et arrangement, der kan være med til at løfte vor tids vigtigste samtale om Verdensmålene? Nu kan du, din organisation og partnere byde
ind med forslag til arrangementer og dermed blive en del af pladsen. Globalt Fokus indsamler forslag til arrangementer frem til d. 17. februar. Send dit forslag til info@globaltfokus.dk og Rina Lauritzen Trautner på rlt@globaltfokus.dk.


Udfyld og indsend denne event-skabelon , når du sender dit forslag ind.

 

Arrangementer vil blive bedømt ud fra disse fem kriterier:

  1. Eventet skal bero på tværsektorielt samarbejde.
  2. Eventet skal koble det lokale med det globale.
  3. Eventet skal eksperimentere med alternative formater.
  4. Eventet skal inddrage publikum.
  5. Eventet skal formulere next steps, føre til konkret handling, og følges op på
    efter Folkemødet.

 

Har du spørgsmål, så kontakt gerne os på info@globaltfokus.dk.

 

Hvad er forløbet i planlægningen af Verdensmålenes Plads?

I august måned inviterede Globalt Fokus til et netværksmøde, hvor vi fik lejlighed til at se tilbage på og reflektere over afviklingen af Verdensmålenes Plads 2020, evaluere årets resultater og byde ind med forslag til teltets fremadrettede ramme og indhold. Læs opsamlingen på mødet her.

 

Verdensmålenes Plads vil fortsat fastholde de grundlæggende principper om at fremme samarbejde, dialog og fokus på handling, og fortsat være en tværsektoriel platform, hvor partnerskaber dannes og lever videre efter Folkemødet. Det er et sted, hvor meninger brydes og konkret handling opstår som resultat af debatter og oplysning om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålenes Plads er et sted, hvor drømmen om at gøre verden til et bedre sted realiseres gennem vor tids vigtigste samtale, som bliver sat på dagsordenen gennem dialog, debat, kunst og kultur.


Mens værtsgruppen fremadrettet vil sætte de strategiske rammer for pladsen og udvælge events til næste års program, vil det igen være op til den enkelte organisation, virksomhed og enkeltperson at gå sammen på tværs af sektorer om at skabe forslag til teltets program.

 

I Globalt Fokus glæder vi os til at følge udviklingen af de koncepter og arrangementer, som Verdensmålenes Plads vil danne rammen for d. 11.-14. juni, og som skal sørge for at løfte vor tids vigtigste samtale endnu højere end sidste år.

 

Se denne video fra Verdensmålenes Plads 2019:

 

" width="560" height="315" frameborder="0" allowfullscreen="allowfullscreen">

0
0
0
s2smodern
powered by social2s