Skip to main content

              

Download som iCal-fil
Ambassadørmøde: Danmarks rolle når civilsamfundets råderum er under pres
Onsdag 23 August 2017, 11:00 - 12:45


Det politiske pres på civilsamfundets vilkår og handlerum er en af de største globale samfundsudfordringer vi står overfor i dag. Verden over indskrænkes råderummet for civilsamfundets udfoldelse, og i dag lever blot under hver femte af jordens indbyggere i åbne og frie samfund. Resten oplever i stigende grad en eller anden grad af repression og indskrænkning af civile rettigheder.


Udfordringerne for civilsamfundets råderum antager forskellige former, omfang og årsager, så hvordan kan internationale donorer og civilsamfundsorganisationer i forskellige kontekster bidrage til at formulere, støtte og udføre modsvar på disse udfordringer?


Globalt Fokus inviterer i samarbejde med Udenrigsministeriet til sommerdebat, hvor vi vil diskutere hvilken rolle Danmark, som donor og udenrigspolitisk aktør, kan spille i samarbejde med andre danske aktører i de berørte lande. Med eksempler fra både Østafrika, Mellemøsten og Danmarks multilaterale engagement vil vi udfolde Danmarks erfaringer og muligheder for at bidrage til progressive modsvar i ofte meget sensitive kontekster. Endvidere vil vi særligt fokusere på hvilke muligheder de 17 nye strategiske NGO-partnerskaber skaber for samarbejde og synergi mellem Udenrigsministeriet og danske civilsamfundsorganisationer.


Mød blandt andre:

  • Danmarks ambassadør i Kenya - Mette Knudsen
  • Danmarks ambassadør i Etiopien - Mette Thygesen
  • Danmarks ambassadør på repræsentationen i Ramallah - Anders Tang Friborg
  • Danmarks ambassadør på FN-missionen i New York - Peter Lehmann Nielsen
  • Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp - Birgitte Qvist-Sørensen
  • Vicegeneralsekretær i Sex&Samfund - Tania Dethlefsen
  • Direktør i International Media Support – Jesper Højberg


Efter arrangementet vil der blive serveret lidt snacks og lidt køligt at drikke i sommervarmen.


Eventuelle spørgsmål kan rettes til Mathias Ljørring på tlf 41430727 eller email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Sted Globalt Fokus, Rysensteengade 3, 1564 Kbh V. Stueetage: 'Salen'
Registeringer er nu lukket

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus