Skip to main content

              

Download som iCal-fil
Dialogmøde om strategisk samarbejde med Altinget
Fredag 22 September 2017, 09:00 - 10:00

Kære alle pulje lead-organisationer

Globalt Fokus og Altinget har netop indgået et strategisk samarbejde bl.a. med fokus på at få al den viden og læring, som findes i civilsamfundet med aktiviteter i det globale syd kanaliseret bredere ud.

 

Da I som lead-organisationer sidder ved roret for puljeinitiativer, der netop har vidensudvikling og -delling for øje, inviteres I og medansøgere til at møde Altingets journalister fredag den 22. september kl. 9 -10 hos Globalt Fokus.

 

Velkommen til ”Hvordan skærper vi vidensdeling om vores fælles læring?”

 

Rasmus Løppenthin og Claus Nordahl er journalister på henholdsvis Altinget: Civilsamfundets Videnscenter, Altinget: Civilsamfund og Altinget: Udvikling.

 

De vil gerne gøre lead-organisationerne klogere på, hvordan Altinget prioriterer historier, og hvordan et nyt samarbejde kan se ud.

 

Rigtig meget af den viden og erfaring, som organisationerne og puljeinitiativerne kaster af sig kan versioneres til et af Altingets platforme og således bringe viden og erfaringer bredt i spil.

 

Hvordan det kan ske, vil de to journalister gerne give et bud på ved arrangementet -og høre jeres input og overvejelser.

 

Så hør jeres medansøgere om de også vil deltage den 22. september kl. 9-10 og meld jer til ved at sende mig et svar på mail med antal personer I kommer: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Der vil være morgenbrød og kaffe, så kom og bliv inspireret, stil spørgsmål og tænk i nye kommunikationsmuligheder.

 

Mere om Altinget- Globalt Fokus samarbejdet

 

 Altinget: Civilsamfundets Videnscenter har siden lanceringen i april publiceret guides, nyheder og baggrundshistorier til gavn for civilsamfundsorganisationerne.

 

Fokusset på videnscenteret er at videreformidle meget af den viden, som bliver udviklet i civilsamfundet, som ofte bliver glemt eller gemt væk.

 

Ifm. samarbejdet med Globalt Fokus er Civilsamfundets Videnscenter i gang med at ”versionere” den viden, som er genereret igennem Globalt Fokus pulje mhp. at få den bredt ud til både Globalt Fokus´ medlemmer og resten af civilsamfundet.

 

For at kunne lykkes med det, er det vigtigt for Videnscenteret at komme tæt på de organisationer, der genererer den aktuelle viden.

 

I må endelig kontakte mig for yderligere information.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om vores arbejde, aktiviteter og events direkte i indbakken.

Mød os

Rysensteensgade 3
København V, 1564
Danmark

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


© Globalt Fokus