Halvdags-konference: Globale løsninger for flygtninge og migranter – FN’s aftaler og betydningen for Danmark både ude og hjemme
Torsdag 21 Februar 2019, 08:30 - 12:30

I slutningen af 2018 vedtog FN to nye aftaler for migration og flygtninge, som også Danmark har tilsluttet sig. Men hvad indebærer og betyder de to nye aftaler? Hvordan kan Danmark og danske aktører sikre, at vi går fra ord til handling? Og kan FN-aftalerne føre til et bedre og mere effektivt internationalt samarbejde om at beskytte sårbare grupper, der bevæger sig på tværs af grænser?

 

Med afsæt i disse spørgsmål inviterer Dansk Flygtningehjælp, Globalt Fokus, Folkekirkens Nødhjælp og FN-forbundet til halvdags-konferencen "Globale løsninger for flygtninge og migranter: FN’s aftaler og betydningen for Danmark både ude og hjemme" i Fællessalen på Christiansborg torsdag d. 21. februar 2019 kl. 8.30-12.30

 

En række eksperter, praktikere og politikere vil diskutere, hvorledes aftalernes indhold svarer på de globale udfordringer, som de er sat i verden for at løse, samt hvordan erfaringer fra arbejdet med flygtninge, migranter og de lande, hvor folk bevæger sig til, kan bidrage til at realisere aftalernes potentiale. Diskussionen vil sætte fokus på Danmarks bidrag til at implementere aftalerne, både internationalt (som udenrigspolitisk aktør i nærområderne, i FN og i EU) og indenfor Danmarks grænser.

 

Program:

 

8.30: Ankomst & morgenkaffe

 

9.00: Velkomst v. vært Mogens Jensen, MF (S) & repræsentant for arrangørerne Jørgen Estrup, formand for FN forbundet. Introduktion v. moderator Kirsten Larsen, journalist

 

9.15: Aftalernes indhold og juridiske betydning v. Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration og flygtningeret, Københavns Universitet

 

9.30:  Flygtningeaftalen – hvordan kan aftalen bidrage til bedre beskyttelse og holdbare løsninger i Danmark og nærområderne?

  • FN-perspektivet v. Henrik Nordentoft, repræsentant for UNHCR i Nordeuropa
  • Danmarks-perspektivet v. Josephine Fock, direktør for Integration, Dansk Flygtningehjælp
  • Nærområde-perspektivet v. Karin Elisabeth Lind, Landechef for Kenya, Folkekirkens Nødhjælp

 

10.15: Pause

 

10.30: Migrationsaftalen – hvordan kan aftalen bidrage til at sikre bedre beskyttelse og reguleret migration?

  • Ekspert-perspektivet v.  Hans Lucht, seniorforsker, DIIS
  • Felt-perspektivet v. Peter Klansø, Dansk Flygtningehjælp 

 

10.50: Den private sektor og aftalernes potentiale v. repræsentant for erhvervslivet TBC

 

11.15: Opsamlingspanel: Refleksioner fra Jan E. Jørgensen, MF (V), Peter Hummelgaard, MF (S), Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp & Thomas Gammeltoft-Hansen

 

12.25: Afrunding ved moderator Kirsten Larsen

 

12.30: Frokost & tak for i dag!

Denne begivenhed er fuldt belagt
Du kan imidlertid komme på venteliste i fald at en tilmelding bliver annulleret.

intro-image