Rapport fra Globalt Fokus: Stadig problemer med Kommissionens konsekvensvurderinger
Globalt Fokus (tidligere Concord Danmark) har siden 2009 lavet en årlig vurdering af Kommissionens konkvensvurderinger. Igen i år viser tallene ikke fremgang. Det er for dårligt og kræver handling fra Kommissionens side!
I udarbejdelsen af ny lovgivning har Kommissionen en forpligtelse til at vurdere konsekvenserne for verdens fattige. Meget EU lovgivning - både indenrigs, såsom landbrug eller skat og udenrigs, såsom handels- og fiskeriaftaler - har store konsekvenser for resten af verden, særligt de fattigste lande. Derfor skal EU naturligvis vurdere, hvordan konsekvenserne rammer, og hvordan man bedst kan forhindre eller udbedre de eventuelle skader.
Desværre viser undersøgelsen igen i år, at Kommissionen ikke har ændret praksis og derfor er kun 25% af de relevante lovgivningsprocesser blevet undersøgt tilstrækkeligt. Kommissionen er, bl.a. på baggrund af Globalt Fokus' undersøgelser fra de foregående år, igang med at ændre praksis. Vi håber derfor at se markant bedre tal næste år.
- Oprettet den .