Verdensmål, værdikæder og virksomhedsansvar: Take-aways fra EESC-konference

Globalt Fokus var med på forreste række, da der blev diskuteret Verdensmål og værdikæder hos det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, et rådgivende organ for EU, i Bruxelles. Under konferencen var der enighed om, at EU skal tage lederskab for 2030-dagsordenen og gøre det mere attraktivt for virksomheder at være frontløbere for ansvarlig adfærd. Samtidig var partnerskaber, multi-stakeholder platforme og civilsamfundets rolle som både vejleder og vagthund i fokus.

Af Anna-Sofie Nielsen, politisk assistent

I slutningen af oktober var Globalt Fokus til konference i Bruxelles for at blive klogere på, hvordan EU med afsæt i Verdensmålene forholder sig til ansvarlig virksomhedsadfærd og samarbejde mellem erhvervssektoren og civilsamfundet. På konferencen, afholdt af det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg (EESC), blev implementering af politikker på EU-niveau diskuteret, og gode eksempler på nationale partnerskaber og initiativer for ansvarlig virksomhedsadfærd blev fremlagt.

Vil EU blive overhalet?

EU skal tage lederskab her og nu i arbejdet mod en grøn og bæredygtig omstilling. Så klart lød budskabet fra Luca Jahier, præsident for EESC. Hvis ikke EU leder forandringen, vi blive overhalet af andre. Manglen på udvikling og produktion af el-biler på det europæiske marked står som et slående eksempel på, at vi nemt kan komme til at sakke bagud. Hvis der overhovedet skal være et Europa til i fremtiden, skal der skrues op for bæredygtig økonomisk udvikling, og der skal ske en transformation til en cirkulær CO2-neutral økonomi.

Jahier understregede, at økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd med miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed. Derfor skal vejen fremad ledes gennem Verdensmålenes altomfavnede principper, hvilket vil gøre statsførelse mere forudsigelig for både virksomheder og civilsamfund, som i fællesskab kan arbejde mod mere bæredygtige værdikæder.

Frans Timmermans, Første Næstformand for Europa Kommissionen, gav flere skræmmende eksempler på forurening og naturkatastrofer for at understrege, at vores planet ikke kan opfylde vores ressourcekrævende ambitioner, med mindre vi ændrer vores måde at leve på. ’Business as usual’ er ikke en mulighed, hverken for civilsamfundet, for regeringer eller for virksomheder. Timmermanns fremhævede, ligesom Jahier, at Verdensmålene skal være vores fælles rettesnor for fremtiden. Vi må ikke lade frygten råde og holde befolkninger som dens gidsler, men skal i stedet se vores frygt i øjnene, være løsningsorienterede, se fremad, og ikke drukne i nostalgien og illusionen om at vende tilbage til bedre, simplere tider.

Et paradigmeskifte i erhvervslivet

Når der tales om ansvarlig virksomhedsadfærd, er virksomhederne naturligvis i centrum. Men virksomhederne har allerede erkendt, at løsningen ligger i verdensmålene og i bæredygtig udvikling.

For eksempel beskrev Timmermans i sin tale, hvordan han har set et paradigmeskifte i erhvervssektoren gennem de sidste 4 år: Fra modstand og skepsis over for bæredygtig til en bred erkendelse af, at bæredygtighed er en vindende forretningstilgang for virksomheder. Hele 75% af virksomhedsledere ser i dag bæredygtighed som en konkurrencemæssig fordel.

Både Sigrid Kaag, Minister for Udenrigshandel og Udvikling i Holland, og Lotta Tahtinen fra kontoret for Verdensmålene i FN, fremhævede hvor vigtig en rolle den private sektor spiller for opnåelsen af 2030-dagsordenen. Virksomhederne har et stort ansvar for at bidrage med økonomiske ressourcer, menneskelige ressourcer, avanceret teknologi og innovation, samt adgang til kunder.

Tiltroen til virksomhedernes evner blev tydeliggjort ved Timmermanns’ idé om, at når først virksomheder skifter tilgang, vil det skabe en snebolds-effekt og ændre opfattelsen blandt befolkningen. Han tror på, at befolkningen allerede er indstillet på at skifte til en mere bæredygtig levevej, men at problemet opstår i implementereingen. Her kan virksomhederne med deres indflydelse og spændevidde gøre bæredygtighed let tilgængeligt og fjerne byrden fra den enkelte.

Civilsamundet som vagthund eller partner?

Under konferencen slog Tahtinen fast, at civilsamfundssektoren er garant for, at EU forbedrer lovgivningen og virksomhederne omlægger deres produktion. Civilsamfundet skal udfylde rollen som vagthund, ved at sætte ord på problemer i regeringsførelsen og holde virksomheder ansvarlige for deres adfærd i forhold til verdensmålene og menneskerettighederne. Civilsamfundets tilstedeværelse blandt og kendskab til mennesker skal bruges til at uddanne og oplyse befolkningen, samt mobilisere borgere til at kræve varer produceret på bæredygtig vis.

Globalt Fokus ser tydeligt vigtigheden af vores medlemmers rolle som både vagthund og som understøttende samarbejdspartner for den private sektor. Vi må som NGO’er hele tiden være med i front og arbejde med ansvarlighed på politisk niveau, samarbejde med de private aktører som er godt på vej, italesætte udfordringer for de aktører, som ikke løfter deres ansvar, og ikke mindst oplyse og engagere befolkningen i vigtigheden af bæredygtige valg. Vores medlemmer sørger for, at der bliver foretaget ansvarlige investeringer gennem dialog med politikere, investeringsfonde og virksomheder. Vi ser samtidig, at samarbejde med virksomheder bidrager til positiv udvikling for mennesker, samfund, miljø og klima. I bruxelles blev vi bekræftet i, at vi skal blive ved med at indtage denne vigtige dobbeltrolle som vagthund og samarbejdspartner.

Eksempler på virksomhedsansvar gennem partnerskaber og politik

Hvordan kan vi som civilsamfund i praksis bidrage til og løfte virksomhedsansvar gennem partnerskaber? Med afsæt i dette spørgsmål blev der præsenteret flere eksempler på bilaterale aftaler for bæredygtig og ansvarlig virksomhedsførelse, bl.a. fra tekstil-industrien.

Et eksempel, der blev fremhævet, var den tysk-hollandske tekstil-partnerskabsaftale. Det er et multi-stakeholder partnerskab mellem producenter, fagforeninger og NGO’er, med opbakning fra begge regeringer. De forskellige initiativer i aftalen bygger på OECD’s due diligence-vejledning, adresserer udfordringerne med implementering af bæredygtighed i tekstilsektoren, og arbejder ud fra idéen om, at hvis virksomheder udfører due diligence, vil de dermed også bidrage til ét eller flere Verdensmål. En af de største udfordringer i sektoren er, at hvilke som helst tekstiler kan importeres til EU, medmindre de er skadelige for forbrugeren. Moralske standarder for produktion uden for EU's grænser er altså ikke påkrævet ved lov. Det kalder på et behov for en minimumsstandard på due diligence, muligvis i form af en slags licens til at operere og sælge på det europæiske marked. 

Et sådant eksempel på lovgivning ser vi i Frankrig, der i marts 2017 implementerede en ’duty of vigilance law’, gældende for alle virksomheder i alle sektorer. Enhver virksomhed har som følge af denne lov skullet udarbejde en ’vigilance plan’, der sikrer regelmæssig overvågning af underleverandører, begrænsning af risici og rapportering af risici til myndighederne. Den franske ’vigilance law’ siger, at enhver virksomhed er ansvarlig for, hvad end der sker ned igennem leverandørkæden på globalt plan. Hvis der sker et brud på menneskerettighederne eller en miljøbeskadning hos en underleverandør i et hvilket som helst land, som leverer til en fransk virksomhed, kan den franske virksomhed sagsøges i Frankrig. 

Har vi brug for lovgivning på EU-niveau?

Det er endnu for tidligt at måle på successen af den franske lov. Diskussionen i Bruxelles havde mest af alt fokus på, hvorvidt der er brug for en lignende lov på EU-niveau eller ej.

Selvom der ofte blev henvist til den franske ’vigilance law’, argumenterede flere af konferencens paneldeltagere for, at globale problemstillinger bør løses med global lovgivning gennem FN og OECD. Da virksomheders værdikæder går langt over EU’s grænser nytter det ikke, at lovgivning kun implementeres på EU-niveau.

Til gengæld var der enighed om to forslag til, hvad EU kan gøre for at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd. For det første bør EU benytte sig af drivkraften bag nationale initiativer og støtte bilaterale partnerskaber for bæredygtige løsninger. Mange løsninger er allerede til stede på markedet, så det handler for EU om at give støtte til vidensdeling og samarbejde i regionen. For det andet skal frontløberne for ansvarlig virksomhedsadfærd belønnes gennem økonomiske incitamenter. Belønning af de bedste valgfri initiativer vil hæve barren for alle virksomheder, var der enighed om.

Konklusionen blev, at man i Bruxelles ikke må underminere merværdien af de initiativer, der tages på nationalt plan af virksomheder og NGO’er for at skabe bæredygtig udvikling. Men hvis vi for alvor skal lykkes med den grønne omstilling i Europa, har vi brug for både obligatorisk regulering og frivillige initiativer – og det ene udelukker ikke det andet.