Bond konference 2019 - “Uniting to drive global change”
Bond UK afholdte d. 18. og 19. marts 2019 deres årlige konference for den internationale udviklings- og humanitære sektor for at adressere de mest presserende udfordringer for det globale civilsamfund.
Af civilsamfundsrådgiver Elise Bangert, organisationskoordinator Kamilla Lindgren og souschef Katrine Dietrich
I år større end nogensinde før med 1148 deltagere fra hele verden, dog særlig udgjort af UK-baserede INGOs og deres partnere fra det Globale Syd. Det altoverskyggende tema på konferencen handlede om inklusion, og hvordan civilsamfundet kan bidrage til at bringe alle ombord i udviklingsprocesserne. Dette blev belyst gennem fokus på civilsamfundets råderum, menneskerettigheder, solidaritet og lokal forankring af sektorens arbejde under hashtagget #ShiftThePower. Hvor sidste års BOND-konference havde stor fokus på Oxfam-skandalen, så viste denne konference frugterne af det arbejde, der var fulgt i kølvandet herpå. Derfor handlede mange sessioner om mere indadrettede organisatoriske forbedringer med fokus på ledelse, safeguarding og behov for kulturændringer samt adresserede mangel på inklusion, mangfoldighed, samt på arbejdsforhold og ligestilling internt i organisationerne.
Blandt plenumtalerne på konferencen var den indiske trans-aktivist Abheena Aher, hvis tale kan ses neden for.
Desuden var der taler fra bl.a. den kenyanske menneskerettighedsaktivist Maina Kiai, den sydafrikanske forfatter Sisonke Msimang samt Secretary of State for international development Penny Mordaunt. Alle disses taler m.fl. kan ses her.
Læs Bond’s egne 10 highlights fra konferencen her.
Nedenfor kan du læse om take-aways fra udvalgte tematiske sessioner med fokus på fremtidens civilsamfundsorganisationer, ledelse af CSOer og safeguarding.
Tematisk session: What’s the future of large NGOs?
Sessionen satte fokus på hvilke funktionelle og strukturelle valg må store internationale organisationer må overveje for at gøre dem i stand til at trives i en hurtigt skiftende, udfordrende kontekst, mens de stadig forbliver tro mod deres værdier.
Dette spørgsmål har Penny Lawrence undersøgt i en rapport for Third Sector Research Centre, som hun fremlagde ved en session om fremtiden for store NGO'er. Rapporten dannede udgangspunkt for panelets diskussion, som blev modereret af Penny Lawrence, som selv var CEO for Oxfam GB i 12 år - fra 2006 til 2018 - men sagde sin stilling op i kølvandet på sexskandalen der ramte Oxfam. Ifølge hende - og den rapport hun har lavet - er et af hovedproblemerne for store internationale NGOer, at de skal leve op til mange af de samme krav som store private virksomheder, mens offentligheden stadig tror, at organisationerne bliver kørt af frivillige. Ydermere indskrænkes civilsamfundets råderum, og offentligheden og politikerne har mistillid til organisationerne. Men mest af alt mener Penny Lawrence, at organisationerne har vist sig for langsomme og for dårligt forberedte til den forandring, der sker rundt omkring dem. Hun mener, at deres størrelse og strukturer modarbejder agilitet, og at organisationerne er for internt fokuserede og selvrefererende, mens verden omkring dem forandrer sig. Organisationerne bliver simpelthen “besejret af deres egen kompleksitet”. Så hvad er det, der hindrer eller tilskynder forandringer? Penny Lawrence præsenterede denne model som svar på spørgsmålet:
Samtidigt blev følgende anbefalinger givet til de store organisationer:
- Brug en strategiproces til gennemgang af organisationens relevans og start en en rejse med klare visioner og centrale milepæle
- Brug modeller for netværksbaseret, internationalt fordelt lederskab til at drive “empowered leadership” gennem mere eksplicitte gruppe-strukturer
- Driv samarbejde med udvalgte formaliserede partnerskaber
- Fokusér på brutal vis indenfor hvert område af jeres mandat
- Stop med at arbejde under kontrakter
Tematisk session: Alternative futures for INGOs
I denne session spurgte man fem CEOs, hvilken rolle britiske INGOs vil have i fremtiden. Blandt andet blev det diskuteret hvordan forandring egentlig ser ud for INGOerne: vi taler ofte om forandringer - klimaforandringer, social forandring osv., men hvad er det, hvordan skaber vi forandringer og hvordan navigerer vi i de forandringer, som vi ikke selv er herrer over?
Panelet havde forskellige tilgange til denne problemstilling, men fælles for dem var tanken om, at “en arkitekts drøm kun kan opfyldes når rørene er lagt”, altså at man må have nogle stærke grundlæggende værdier at bygge på for ikke at blive blæst omkuld af forandringerne. Blandt deres råd til fremtidens INGO var:
- Vær handlekraftig
- Vær autentisk
- Vær agil
- Vær tilgængelig
- Støt op
- Vær mere forbundet
- Vær fleksibel
- Bliv guidet af din slutbruger
- Arbejd i partnerskaber (og spørg dig selv ved indgåelsen af disse: Vil det gøre godt? Er det modigt? Vil det virke? Hvis du kan svare nej på nogle af de tre spørgsmål, skal du ikke indgå partnerskabet)
Tematisk session: Learning from the global south
Diskussionens omdrejningspunktet var hvordan internationale NGO'er kan blive bedre til at afhjælpe ubalancen mellem magt og ressourcer samt bakke op omkring at udvikle lokal filantropi som modspil til en donor afhængighed fra Nord. En hovedpointe var, at der skulle skabes tillid til NGO’erne og at man ved at engagerer lokale til at selv bidrage med deres egne penge opnåede man en anden form for engagement og ansvarstagen fra lokalsamfundet i deres egen velfærd.
Caesar Ngule (programmes director at the Kenya Community Development Foundation) påpegede at det vigtigt at INGO’s ændrede deres indgangsvinkel til at være rettet mod at hjælpe lokale samfund og NGO’s til at udvikle deres egne ressourcer, samt at bæredygtighed krævede langsigtede partnerskaber. Barbara Nöst (CEO of the Zambian Governance Foundation for Civil Society) påpegede at man skulle shift the power, således at man fik rykket på folks selvforståelse fra at være donor afhængige og trængende til at være selvstændige med eget ansvar for at skabe forandring. Urmila Shrestha - executive director of Nepal's only women's fund tilføjede at de som NGO f.eks eksempel ikke modtog INGO støtte, idet var bange for at de ville gøre dem afhængig af en donor ledet agenda i stedet for at være direkte ansvarlige over for lokalsamfundet.
Tematisk session: Global leadership for difficult times
Sessionen satte fokus på hvilket CSO lederskab, der kræves i en tid med kriser og omvæltninger. Girish Menon, CEO ActionAid lagde ud med at spørge deltagerne hvilke karakteristika, der var de vigtigste for en leder i dag. Blandt svarene var egenskaber som ydmyghed, mod, vision, lydhørhed, optimisme, mådehold, integritet, åbenhed, ansvarlighed, tilpasningsdygtighed.
Efterfølgende tegnede Mike Adamson CEO af British Red Cross og Frances Longley, CEO Amref Health Africa UK et billede af et lederskab under forandring, hvor der blev lagt vægt på behovet for at udvikle nogle ’nye lederskabs-muskler’, som til trods for brug af ordet muskler ikke fornægter egenskaber som sårbarhed, venlighed og medfølelse. Og hvor nysgerrighed, gavmildhed og en leders glæde udgør vigtige ingredienser i det som også blev betegnet som ’menneskeligt lederskab’.
De talte om at være gavmild med sit lederskab – om at samle kompetencerne på tværs. “The language of money is interfering with the purpose of the work”, udtalte Mike Adamson. Han forklarede, at der kan være en tendens til at alle organisationer vil have kredit for det de gør, men mente at man som leder skal være i stand til at undertrykke disse følelser for at gøre plads til at en fælles sag kan blomstre.
Der blev ligeledes talt om at bevæge sig fra log-frame-fængslet til systemtænkning, og at anlægge et udpræget fokus på ’pooling’ af resourcer og at arbejde på tværs af skel og vante opdelinger. Hvor dette måske ikke mere udgør spritnye toner i vores sektor, hvor man efterhånden anerkender vigtigheden af at nedbryde siloer og det at kunne træffe anderledes, visionære og modige beslutninger som vigtige egenskaber. Så fik Mike Adamson på meget fin vis koblet dette mod med det han kaldte ’the power of kindness’. Denne nuancerede kobling kom til at fremstå som et udtryk for en UK-baseret CSO-sektor, der måske i højere grad har kigget indad efter diverse skandaler, og erkendt at det at man arbejder værdibaseret i sine programmer og gør en forskel ude ikke er tilstrækkeligt. Man må også sikre sig at man indad i organisationerne agerer menneskeligt og behandler medarbejdere (og sig selv) med medfølelse. Dette blev summet op i hans fremhævelse af vigtigheden af ’compassionate implementation of couragoues decisions’.
Frances Longley, som er CEO i Amref Health Africa UK, talte også om hvordan mod og medfølelse skal gå hånd i hånd hos en god leder. En godt eksempel på dette var for hende den måde Jacinda Arden, statsminister i New Zealand, har håndteret Christchurch skyderierne på. Derudover fremhævede hun vigtigheden hver dag at tage stilling til at være autentisk, at være lyttende, ydmyg og indrømme sine fejl både overfor kollegaer og offentligheden.
Tematisk session: Where are our female leaders?
Alle sessionens kvindelige deltagere blev indledende opfordret til at lave en liste over, hvad der har motiveret dem til at påtage en lederrolle, og hvad der har afholdt dem. Arabella Chichester (partner and head of the global non-profit practice at Perrett Laver) opsummerede at fsva. motiverende faktorer, så var rollemodeller, ambitioner, solidaritet, støtte fra familien, netværk og ønsket om at få indflydelse de gennemgående temaer. Nasra A. Ismail (Somalia NGO Consortium) opsummerede, at fsva. afholdende faktorer, at så faldt de ind under tre overordnede kategorier der knyttede sig til 1) kultur og normer, 2) arbejdspladsen og 3) system eller juridiske problemer.
Nasra A. Ismail og Arabella Chichester påpegede, at vi overordnet set mangler visionerne og foreslog en række konkrete tiltag, man kan gå efter. Det er f.eks vigtig at stillingsopslag er reelt inklusive, både i sprog og jobbeskrivelse, og at man gør sig bevidst om, hvorvidt kravene til lederstillinger også kan vinkles til at imødekomme de kompetencer de kvindelige ansatte ligger inde med. Samtidig Nasra A. Ismail understregede, at diversitet ikke kun handler om at få folk ind, men også at få folk videre/op, og at vi skal have et bæredygtigt system i stedet for “one-hit wonders” inklusion. Her er det vigtigt, at der kan findes rollemodeller i eksisterende lederskab, at at der eksisterer et system til at bakke op omkring kvindelige ledere og mentor muligheder.
Penny Lawrence kan kontaktes på
Desuden blev der opfordret til at støtte op om denne kampagne for at få alle civilsamfundsorganisationer til at matche andelen af kvinder i lederstillinger med andelen af ansatte, der er kvinder.
Tematisk Session: What have we learnt about safeguarding?
Oplægsholderne kunne i denne session berette om, hvordan de seneste skandaler har vist, at safeguarding er blevet et eksistensspørgsmål for sektoren og at måden vi reagerer på dette, hvordan vi påtager os ansvaret, vil bestemme vores overlevelse som en sektor da vi er afhængige af folkets tillid og vi kan udføre vores arbejde uden at påføre skade.
Peter Taylor (head of DFID's Safeguarding Unit) fortalte om, at højniveau fokus der har været på området både har medført ny lovgivning og en konceptuel ramme om, hvordan vi skal håndtere safeguarding f.eks. har DFID samt BOND skabt et helt nyt team til at arbejde på safeguarding, og donorer opretter også teams. Lindsay Hamsik (senior manager for Humanitarian Policy & Practice at InterAction) mente at en regulatorisk tilgang kunne risikere at blot munde ud i en “box-ticking” øvelse og har derfor i stedet fokuseret på at opbygge et løbende engagement og ledelse buy-in hvor 50 organisationer har underskrevet et løfte om handling. Hannah Clare (NRC’s head of PSEA and safeguarding) mente også, at der på trods af fremskridt stadig er et inkonsekvent og usynligt svar på mange safeguarding problemer, og programmerne ikke har den tilsigtede virkning. En af måderne man kunne forbedre sig på ville være ved 1) at lytte mere til dem der faktisk arbejder ude i felten, 2) at bruge en organisations baseret tilgang i stedet for en donor ledet (som DFID-fremgangsmåden). Hun kritiserede også, at toppen af sektoren stadig mangler at vise ydmyghed, ærlighed og ansvarspådragelse ved at anerkende hvordan de kunne have gjort mere og hvordan vores kultur har forværret diskrimination og kønsforskelle i de organisationer, vi hjælper / arbejder med.
Tematisk session: Cultivating good safeguarding practice
I denne session var der var enighed over hele panelet om, at der var et behov for, at organisationer investerer i at udvikle robuste safeguarding- og whistle blower-politikker, vigtigheden i at træne ansatte i safeguarding, at få prioriteret at hyre investigation staff og at sikre beskyttelsen af både safeguarding staff som whistle blowers. Dorcas Amakobe (executive director of Moving the Goalposts) anbefalede at safeguarding tiltag skulle blive inkluderet i forhandlingerne med partnerskaber. Jonathan Martin (Danish Refugee Council's code of conduct adviser) anbefalede en model i tråd med DRC, hvor man havde en centraliseret model med globale “hubs of expertise” med fuldtidsansatte safegaurdingeksperter.
Aneeta Williams (investigations consultant) pegede på, at udfordringen inden for safeguarding lå i, at der generelt er en mangel på robuste investigation guidelines hos organisationerne. Jonathan Martin pegede på, at den største udfordring i safeguarding lå i at få trænet de folk, der arbejder dybt ude i felten, hvor det er er svært at have et effektivt tilsyn. Dorcas Amakobe påpegede også at en af de store udfordringer ved at få implementeret regelsæt om safeguarding i lokalsamfund er at kulturelle forståelser og lokale magtforhold kan være til hinder for at folk rapporterer krænkelser.
Nedenunder kan du se nogen af billederne fra konferencen
- Oprettet den .
