Idéer til politisk handling for verdensmålene. En snak med Dansk Flygtningehjælp

Af Jonas Kragelund Andersen

Som startskud til at gøre bæredygtig udvikling til et helt centralt tema frem mod det nært forestående folketingsvalg, udgav Globalt Fokus i februar et nyt idekatalog. Heri gav danske NGO’er, med afsæt i de 17 verdensmål, konkrete ideer og anbefalinger til politisk handling, der skal sikre denne bæredygtige udvikling - både herhjemme og ude i verden. Nu bringer Globalt Fokus i de kommende uger en interviewserie med nogle af forfatterne bag ideerne. Denne uges interview er med Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp.

Det første af de 17 verdensmål lyder ’Afskaf Fattigdom’. Flygtninge hører til de mest udsatte grupper, når det kommer til fattigdom i Danmark. I Globalt Fokus’ idekatalog til politisk handling for at nå verdensmålene kommer Dansk Flygtningehjælp med tre konkrete anbefalinger til, hvordan vi kommer netop denne udfordring til livs herhjemme. Sektionschef i Dansk Flygtningehjælp, Mette Blauenfeldt fortæller: ”Der ligger i den danske lovgivning nogle helt åbenlyse udfordringer for flygtninge. Vi anbefaler derfor, at man afskaffer både integrationsydelsen, det 6-årige optjeningskrav på børne- og ungeydelsen og tolkegebyret i sundhedsvæsenet”.

I 2015 blev integrationsydelsen indført som den laveste økonomiske ydelse i Danmark – en ydelse, der gives til arbejdsløse, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de sidste otte år. Ydelsen er senere blevet reduceret yderligere, senest med 3% i sommer. Samtidig har den nuværende regering indført en 6-årig optjeningsperiode på børne- og ungeydelsen og introduceret et gebyr på tolkebistand i sundhedsvæsnet. Alle disse tiltag rammer flygtninge disproportionalt hårdt.

”Vi er i Dansk Flygtningehjælp meget bekymrede over nedskæringerne i disse ydelser, fordi de negativt går ind og påvirker flygtningefamiliers mulighed for at få genetableret sig i det danske samfund,” fortæller Mette Blauenfeldt. En nylig rapport af Institut for Menneskerettigheder vurderer, at visse familier på integrationsydelse faktisk falder under det grundlovssikrede eksistensminimum. ”Det er jo helt oplagt, at vi mener, at den ydelse bør afskaffes og erstattes med almindelig kontanthjælp, så flygtninge kan indgå i det danske samfund på lige vilkår med alle andre mennesker,” siger Mette Blauenfeldt.

De skærpede økonomiske vilkår, som flygtningefamilier oplever, har vidtrækkende konsekvenser. Børn får dårligere adgang til et aktivt fritidsliv, og voksnes muligheder for uddannelse og kompetenceopbygning til det danske arbejdsmarked svækkes, da energien i stedet bruges på at få dagligdagen til at hænge økonomisk sammen. ”Man binder disse familiers ressourcer til noget forkert, for det koster meget tid og energi at skulle ud og finde gratis møbler og tilbud på dagligvarer for at få det til at hænge sammen. Hvis du har mange penge, så går du bare i Irma og køber noget færdiglavet og varmer det op – det tager ikke lang tid”, forklarer Mette Blauenfeldt.

Tolkegebyret er samtidig med til at mindske flygtninges reelle adgang til vores fælles sundhedsvæsen og skubber dermed yderligere til fattigdomsproblematikken. Alt i alt betyder den lave integrationsydelse, den skærpede adgang til børne- og ungeydelsen samt tolkebistanden, at vi får et mere ulige samfund, hvor udlændige og flygtninge får et ringere livsgrundlag end andre borgere i Danmark. I sidste ende kan det skade sammenhængskraften og forhindre en positiv og frugtbar integration.

Mette Blauenfeldt fortæller, at Dansk Flygtningehjælp med hjælp fra frivillige, der har tæt kontakt med flygtningefamilier, har foretaget en survey for at indsamle viden om effekten af de skærpede ydelser. Blauenfeldt siger videre: ”Det er et politisk spørgsmål – det handler om en lovgivning, der skal ændres. Hvis det skal lykkes, så er det klart, at vi må blive ved med at forske i, hvilke afledte konsekvenser lovgivningen kan have. Det har Rockwool Fonden eksempelvis netop gjort med deres undersøgelse af de negative konsekvenser, den lave starthjælp har haft i form af øget kriminalitet, dårligere danskkundskaber og kortere uddannelseslængder for børn af integrationsydelsesmodtagere”.

På baggrund af viden og facts arbejder Dansk Flygtningehjælp dermed hårdt videre for at få sikret lige vilkår for flygtninge og dermed for at opfylde verdensmål nummer et - afskaf fattigdom.