Idéer til politisk handling for verdensmålene. En snak med Mellemfolkeligt Samvirke

Som startskud til at gøre bæredygtig udvikling til et centralt tema frem mod det nært forestående folketingsvalg, udgav Globalt Fokus i februar et idekatalog. Heri gav danske NGO’er, med afsæt i de 17 verdensmål, konkrete ideer til politisk handling, der skal sikre denne bæredygtige udvikling - både herhjemme og ude i verden. Globalt Fokus bringer i ugerne op til folketingsvalget en interviewserie med nogle af forfatterne bag ideerne. Denne uges interview er med Hannah Brejnholt Tranberg fra Mellemfolkeligt Samvirke og er det sjette og sidste i rækken.

Af Jonas Kragelund Andersen

Skal verdensmålene nås, kræver det penge – mange penge. Verdensmål 17.3 omhandler netop denne mobilisering af finansielle ressourcer for udviklingslandene, og i Globalt Fokus’ Idekatalog kommer Mellemfolkeligt Samvirke (MS) med konkrete anbefalinger til tiltag, der skal sikre, at vi når i mål og fremskaffer de nødvendige midler. Hannah Brejnholt Tranberg, Tax Policy and Programme Manager hos MS, fortæller: ”Der er behov for handlekraftige finansielle tiltag, hvis verdensmålene skal opnås. Derfor anbefaler vi, at en kommende regering indfører nye progressive skattetiltag, der sikrer mobilisering af yderligere ressourcer til finansiering af verdensmålene. Samtidigt anbefaler vi, at Danmark i internationalt regi lægger politisk pres for at sikre global opnåelse af delmål 17.3”.

Progressiv beskatning skal være med til at lukke finansieringshullet

Det estimeres, at der årligt mangler 3-400 mia. dollars på globalt plan til finansieringen af verdensmålene – og det er vel og mærke kun til at opnå målene i verdens 59 fattigste lande. I FN-regi er der konsensus om, at skat er et meget vigtigt værktøj til at lukke dette hul. Hos MS er man meget enige i denne betragtning. Som Brejnholt siger: ”Skat er selvfølgelig nøglen til at finansiere verdensmålene. Men det er ikke kun mængden af penge, der er vigtig, det er også måden, man gør det på. Vores forslag handler om progressiv beskatning, hvor kernen er, at man beskatter dem, der har mest råd, mest, og dem, der har mindst råd, mindst”.

At beskatningen er progressiv, er altså yderst vigtigt, hvis vi skal sikre politikkohærens, hvor vores skattepolitikker ikke underminerer vores udviklingspolitikker og skaber mere ulighed, forklarer Brejnholt. CO₂-afgifter og skatter er i de senere år blevet fremhævet som ét af mange løsningsforslag på klimakrisen, og i Globalt Fokus’ idekatalog forslår MS også beskatning på CO₂-udledning, da det både vil mobilisere midler til opnåelse af de 17 verdensmål og være en gevinst for klimaet. Men afgifter og skatter kan potentielt ramme befolkningen skævt og dermed lede til protester og modstand, som vi har set med De Gule Veste i Frankrig, forklarer Brejnholt. Hun fortsætter: ”En af udfordringerne ved at lægge skat på brændstof er, at det for mange i udviklingslandene er en af de vigtigste kilder til energi, og en beskatning vil derfor ramme befolkningen hårdt. Samtidig vil en flad beskatning af brændstof til eksempelvis biler også ramme uforholdsmæssigt skævt. For folk, der ikke har så mange penge og bor på landet, vil det betyde rigtig meget, men for en, der som jeg, bor inde i byen og ikke er afhængig af bilen, betyder det ingenting. Så hvis man ikke holder tungen lige i munden, når man laver skattepolitik, kan det ende med uretfærdige skatter, der får meget større konsekvenser for de fattige end for de rige”.

Skat for det fælles bedste

For at opnå verdensmålene i 2030 er ulandsbistand en vigtig kilde til finansiering, men rækker desværre ikke langt nok. Jeffrey Sachs, professor i økonomi og direktør for UN Sustainable Development Solutions Network, anslår, at der kan hentes omkring 300 mia. dollars årligt ved indførelsen af nye skattetiltag. På baggrund af Sachs beregninger forslår Mellemfolkeligt Samvirke at indføre 1% beskatning på dollarmilliardærers formue – et tiltag der potentielt vil rejse 100 mia. dollars årligt – og der findes rigmænd, der bakker et sådant forslag op. Brejnholt fortæller: ”Der findes jo heldigvis folk som danske Djaffar Shalchi, der siger ’jeg kan jo ikke køre mere end en bil ad gangen, måske det var bedre, at de ekstra penge jeg har, gik til noget godt’. 1% vil ikke betyde noget for de her afsindigt rige menneskers formue, men det vil betyde rigtig meget for vores mulighed for at realisere verdensmålene”.

De finansielle ressourcer mobiliseret via skat er særligt vigtige i kampen for at opnå alle verdensmålene, da de sikrer midler til områder, hvor privatsektor-investeringer sjældent bliver kanaliseret hen. Brejnholt forklarer: ”Det gode ved skat er, at det jo er en demokratisk pose penge, som kan gå til uddannelse og sundhed og dermed sikrer basale menneskerettigheder for alle. Privatsektor-finansiering er fint på nogle områder, men problemet med dem er, at det aldrig har været en god forretning at investere i fattige mennesker, så dem når vi stort set aldrig med private investeringer”.

Skat – et politisk spørgsmål

Skat er et politisk spørgsmål, og det er selvsagt ikke i alle dele af det politiske spektrum, hvor det at regulere og omfordele fra de rige til fattige bifaldes. Brejnholt argumenterer: ”Selvom skat i sig selv ikke behøver at være partipolitisk, så er spørgsmålet jo hvem man har for øje, når man laver sin skattepolitik. På venstrefløjen har man typisk fokus på fællesskabet og det bredere samfund, hvor man på højrefløjen i større grad har individet i fokus, og ser konkurrence som en sund drivkraft”.  

En anden udfordring i forhold til at mobilisere ressourcer til verdensmålene igennem skat ligger i det praktiske. ”Skattelovgivning og opkrævning er et nationalt anliggende. Vi har derfor ikke noget supranationalt organ, der kan beskatte. Et forslag kunne være, at man fortsat beholder skattemyndighederne i alle landene, som det er nu. De opkræver den ene % af de allerrigestes formuer. Denne skatteindkomst kan så videresendes til eksempelvis en verdensmåls-trustfund i FN-regi”, forklarer Brejnholt. Hun fortæller videre: ”Der er dog nogle strukturelle udfordringer. Hvordan får man lande til at afgive magt og indflydelse over deres skatteindtægter, og hvem skal bestemme, hvor pengene skal gå hen og til hvilke projekter? Men vi lever jo i en globaliseret verden, så verdens lande bliver nødt til at finde kompromiser og samarbejde om det her”.

Hvis vi skal opfylde verdensmålene, skal der handles nu, og nye progressive skattetiltag kan meget vel være nøglen. Brejnholt afslutter: ”Skat er sindssygt vigtigt og kan meget vel være dét, der løfter hele verdensmålsdagsorden. Skat er jo det, der skal finansiere uddannelse og sundhed, og samtidig er omfordelingen, det der gør, at vi kan mindske verdens ulighed og fattigdom”.