Nye globale realiteter kalder på holistiske løsninger 

Internationale humanitære aktører mødes for anden gang til European Humanitarian Forum. Globalt Fokus var også til stede i  Bruxelles for at følge de centrale diskussioner omkring HDP nexus og lokalt lederskab. Med i bagagen havde vi vores nye Nexus læringsrapport.

Under overskriften ’Nye globale realiteter’ mødtes internationale aktører for anden gang til European Humanitarian Forum. EU Kommissionen og det svenske præsidentskab havde stablet et stort event på benene med et spændende og stringent program, hvor helt centrale dagsordener som det såkaldte HDP nexus (humanitarian–development–peace nexus) og lokalisering blev nævnt i flæng.

Globalt Fokus var til stede i  European Humanitarian Forum Bruxelles for at følge diskussionerne på netop disse to vigtige dagsordener samt at dele Globalt Fokus’ nyeste læringsrapport på området ´Overcoming obstacles: deep diving into challenges of the hdp nexus´

I åbningsceremonien blev scenen sat af prominente profiler fra Kommissionen, den svenske regering, FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (UN OCHA), Parlamentet og Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Alle havde bud på, hvordan vi bedre og mere effektivt går til verdens stigende kompleksitet, hvor kriser og antallet af mennesker i nød og på flugt stiger år for år, men det gør finansieringen for dem ikke. Her præsenterede Janez Lenarčič, Kommisær for krisestyring, tre løsninger: 1) multilaterialisme, 2) solidaritet og 3) ambition. Både Joseph Borell Fontelles, næstformand i Kommissionen og Martin Griffiths, Under-secretariat-general for OCHA fokuserede på, at løsning er en holistisk tilgang, for, som de understregede, kan humanitær nødhjælp ikke løse verdens kriser alene. Humanitære aktører skal stå skulder ved skulder med udviklings- og fredsaktører for sammen at få fat i roden til problemerne. Efterfølgende gik 14 EU-ministre på scenen én efter én for at love finansiering til humanitær nødhjælp, og hvordan den skal prioriteres. Den danske regering var ikke repræsenteret, men havde skriftligt deltaget i pledget. 

Programmets omfang og intensitet umuliggjorde det at deltage i alle de vigtige paneldebatter og side events under det to dage lange forum, men særligt to debatter satte tankerne i gang: 

1. ’Localisation: The guidance on the promotion of equal partnerships with local responders’  

I denne paneldebat blev ´Promoting Equitable Partnerships with Local Responders in Humanitarian Setting’ - den nyeste guidance note fra Directorate-General for European Civil Protection and Humanitarian Aid Operations (ECHO) præsenteret og diskuteret. Noten skal guide ECHO’s ansatte og partnere (herunder de af Globalt Fokus medlemmer, som får ECHO finansiering) til at bevæge sig frem mod en mere inklusiv og retfærdig lokaliseringsagenda. Særligt følgende diskussioner omkring noten var interessante: 

• Behov for at gøre op med sprogbruget: Lokalisering eller lokalt lederskab? Lokalisering kan opfattes som en top-down model, hvor det internationale system påføres direkte på lokale aktører, hvilket vil drukne dem i bureaukrati, fremfor lokalt lederskab, som kan opfattes som en bottom-up tilgang med fokus på at styrke ’agency’ af lokale aktører for selv at stå i front med at planlægge og udføre humanitære indsatser. 

• Er lokalisering et redskab til at sikre bedre og mere effektive humanitære indsatser, eller sætter vi mål om lokalisering og styrket lokalt lederskab som et mål i sig selv? Til dette års forum blev der snakket meget om lokalisering, men oftest som en løsning på den allestedsnærværende problematik – for mange alvorlige behov og for lidt finansiering. Diskussionen handlede altså mere om at gøre den humanitære nødhjælp mere effektiv og mindre om rent faktisk at afgive sig pladsen i førersædet og lade lokale kræfter tage styringen. 

• En tredje vigtig pointe rejst af Dominic Growley, der er præsident for den humanitær NGO-platform i Bruxelles VOICE, er, at guidance noten lægger op til, at ECHO’s partnere -altså civilsamfundet, laver denne ændring, men spørgsmålet er, hvad ECHO selv vil gøre. Det bør ikke kun være civilsamfundet, der skal påtage sig denne store opgave, det bør alle, der er en del af det humanitære system. 

Det humanitære system som ECHO spiller en stor rolle i, er et kompliceret system -  ønsker vi at ændre det? Eller fortsætter vi som vi plejer, men tilføjer et drys af lokalisering? Michael Koehler, Deputy Director-General i ECHO, beskrev guidance noten som en baby, der var blevet født, og som vi skulle udvikle og opdrage løbende, til at vokse op og blive et fornuftigt voksent menneske: ”Det humanitære system kræver ændringer, dette er en start, et skridt på vejen, men det vil tage sig tid at vokse stort.” Dette fik prompte en reaktion fra publikum – én mente, at vi snarere skulle skynde os at smide babyen i klapvognen og begynde at løbe derudaf, for behovene for styrkelse af lokalt lederskab og/eller lokalisering er alt for nødvendigt og vigtigt til, at vi kan vente på, at babyen langsomt vokser op. 

Disse observationer om lokalisering og lokalt lederskab, rejser spændende diskussioner, som vi vil tage med videre i Globalt Fokus arbejde, herunder i den nye arbejdsgruppe for lokalt lederskab. 

Se debat eventet her

2. How to uphold the humanitarian principles whilst preventing a humanitarian catastrophe? The case of Afghanistan’ 

Denne paneldebat om situationen i Afghanistan og de dilemmaer dette stiller både donorer og civilsamfundsorganisationer, der udfører humanitære indsatser under de humanitære principper, satte fokus på mange af de kontekstbestemte dilemmaer og udfordringer, som ofte glemmes i højtsvævende taler om løsninger på kriser.  

Omend HDP nexus og lokalisering ikke var centrum i denne paneldebat, var de det alligevel indirekte, for debatten om kvinder og pigers rettigheder stiller spotlight på konsekvenser ved at trække udviklingsfinansiering ud af et land i krise og kun efterlade finansiering for humanitære indsatser. Nora Hassanien, Deputy Country Director, Save the Children Afghanistan forklarede, at konsekvensen ved at det internationale humanitære og udviklingssystem diskuterer, hvorvidt man vil engagere sig i Afghanistan eller ej pga. manglende rettigheder for kvinder og piger, netop er med til at politisere kvinderne. Hun understregede, at kvinder bliver brugt som politisk våben i en debat, der er meget større end dem og ikke gavner deres behov. Den humanitære bistand bør ikke være en politisk kampplads, hvor kvinder og piger ender som fodbolde, der sparkes rundt mellem aktørerne. 

Krisen i Afghanistan stiller om nogen krav til, at donorer og responderende organisationer er fleksible, kreative og adaptive i deres tilgange. Det internationale samfund bliver nødt til at være så kreative og fleksible, som de afghanske kvinder, piger og mænd i lokalsamfundene er, som Sofie Sprechmann Senerio, Direktør for Care International understregede. I modsætning til dette, mente medlem af parlamentet Petras Auštrevičius, at sanktioner er bedste middel frem. Det blev ikke taget specielt positivt imod af de to civilsamfundsrepræsentanter i panelet. 

Vi anbefaler at lytte til denne hårrejsende opsang fra Parasto Hakim, Founder of Srak Undergrounded Home Schools and Online University across Afghanistan, som indkapsler situationen i Afghanistan, og konsekvensen af at det internationale system trækker sig fra landet og finansieringen falder.   

Her finder alle sessioner og sideevents finder du her: Humanitarian Talks